Træskilte

Træskilte

Jeg laver mange træskilte og ind i mellem overvejer jeg, om jeg skulle skifte navn fra billedskærer til skiltemager :). For noget af det jeg laver meget er som nævnt træskilte. Det startede vel med, at jeg lavede navne skilte i træ til alle bådene på vikingeskibsmuseet fordi der kom et lovkrav om, at både som sejler ud med turister skal have både bynavn og navneskilt på.

Siden jeg så startede som selvstændig er der kommet mange bestillinger på træskilte. De kan udformes på uendelige mange måder. Variationerne på træskilte kan bestå af træsorter, overfladebehandling, om skriften bliver skåret positiv eller negativ ind i træet, om der skal ornamenter eller måske et relief på og sidst men ikke mindst, hvilken skrifttype der bliver valgt. På vikingeskibsmuseets træskilte har jeg , så vidt som muligt valgt skrifttyper. der passer til den tidsperiode, som båden er en rekonstruktion fra. Dog med undtagelse af runer, da lovkravet betinger, at det skal være læseligt også for andre end vikinger.

Kundekredsen som har ønsket at få lavet flotte træskilte har været en bager, der ønskede en forgyldt kringle, børnehaver, der ønsker deres navn på et utraditionelt træskilt, bådejere, firmaer der gerne vil fremstå mere klassisk med deres firmanavn skåret i træ end de ville gøre med et neonskilt, eller husejere som ønsker deres eller husets navn på et træskilt.

Nedenfor eksempler på træskilte jeg har skåret: