Kongehallen i Sagnlandet Lejre

Kongehallen i Sagnlandet Lejre

I Gammel Lejre fandt man i 2009 resterne af Danmarks største vikinghus.
Sagnlandet Lejre besluttede at genskabe den over 60 meter lange Kongehal. Fra april 2019 har jeg været med til projektet som billedskærer.
Det har været en fantastisk oplevelse, at få lov til at være med til at skabe en så fantastisk bygning. Af tidsmæssige og økonomiske grunde har man valgt at dele af billedskærerarbejdet først blev cnc fræset og herefter, bearbejdet af mig. Jeg har skåret overfladen til med mønstre og givet det de værktøjs-spor, som det ville have haft i vikingetiden. Der er 6 portaler med udskæringer. De tre af dem er skåret på begge sider. Motiverne er taget fra forskellige vikingefund (f. eks. Billedskæring på Oseberg skibet) og så tilpasset til portalen. Billedskærerarbejdet på disse har foreløbig taget mange måneder og jeg er stadig i gang. Spændende at være en del af et så innovativt byggeri.
Det er med god grund, at byggeriet fik tildelt Snedkerprisen af 2020.

 

Udvendigt på Kongehallen i Sagnlandet Lejre har jeg i samråd med Direktør Lars Holten skabt 18 værnemasker, der er monteret på langsiden.

Billedskærer Sanne M. Seipelt i gang med at skære værnemasker til Kongehallen. Foto Ole Malling
Værnemasker til Kongehallen.
Foto Ole Malling

Til gavlene udvendigt har jeg, igen i samråd med direktør Lars Holten, efter fund, skåret 6 store dyrehoveder. To orme, to ulve og to ravne og øverst oppe på vindskederne troner majestætiske ørne. 

Et utroligt tilfredsstillende arbejde at lave så store billedskærer skulpturer fra bunden af i lækkert egetræ.

Egetræet blev leveret af http://www.bondeskovgaard.dk/produkter

Ørne, Orm og Ulve
Foto: Ole Malling

 

 

 

Ørnehoved på Kongehallen i Lejre.
Foto Ole Malling

 

 

 

 

 

 

Ulv til Kongehallen i Lejre. Foto Billedskærer Sanne M. Seipelt
Ulv til Kongehal.
Foto: Billedskærer Sanne M. Seipelt

 

Kongehallen i Sagnlandet Lejre åbnede for publikum d 17 juni 2020. Sagnlandet har åbent i sommerhalvåret, i efterårsferien, samt i weekender før jul. Et besøg til dette spændende sted, fyldt med hjertevarme formidlere og oplevelser, der giver et fascinerende indblik i vores forfædres liv, kan kun anbefales. 

Se nærmere på Sagnlandets tilbud her: 

https://sagnlandet.dk/

 

Se også et andet vikingeornament jeg har skåret Film