Skibs ornamenter

Skibs ornamenter

En del af Danmarks smukke gamle træskibe er dekoreret med galionsfigurer og ornamenter. Det hænder, at de skal restaureres og at jeg er så heldig at få opgaven.

 

Skoleskibet Danmark

Skoleskibet Danmark er prydet med Poseidon i stævnen og mange meter akantus ornamenter, der slynger sig ned langs styrbord og bagbord.

Sommeren 2014 var skibet så uheldigt, at miste de sidste ca. 5 meter af styrbords ornamentet, da de var på togt i det Caribiske hav.

Det blev så min opgave som billedskærer, at genskabe det mistede i 8,5 cm tykke egeplanker.
For at løse denne opgave, var det nødvendigt at jeg fik både de tilstødende stykker, samt ornamentet fra bagbord siden ind på mit lille billedskærer værksted. Pladsen blev umiskendeligt en smule trang med alt det egetræ. Men alligevel gav det en fantastisk stemning. Ikke mindst fordi de gamle stykker duftede af hav og mindede mig om hvad de alt må have set i deres vej rundt i verden og de nye planker med deres typiske duft af garvesyre.
Først blev det gamle tegnet af, for derefter at blive skåret spejlvendt. Til noget af det grovere arbejde fik jeg god hjælp fra bådbygger Hanus Jensen se  Vikingtech

 

 

skoleskibet-Danmark stævnen

                                                          Stævnen på Skoleskibet Danmark

 

skoleskibet Danmark ornament

Et udsnit af en del af det nye ornament på mit billedskærer værksted

Skoleskibet Georg Stage:

Vinteren 2015/2016 har Det stolte skib Georg Stage med hjælp fra store fond bevillinger gennemgået en omfattende renovering. Som en del af dette skulle ornamenterne i stævnen også tages af og restaureres. De er skåret i teak og har ifølge Kaptajnen sidst været af i 1980. Tænker jeg på hvor hårdt havgusen er ved træ (og alle andre materialer) så har disse akantus relieffer holdt fantastisk.
Min del af arbejdet bestod i at rense det ekstremt tykke lag gammel maling af mekanisk og luse de steder ud som var for medtagne. Et af stykkerne stod ikke til at redde og måtte genskabes. Herefter blev alle stykkerne sendt til forgylderen. Her neden under ses et af arbejdsstykkerne  efter renskæring

 

20160120_093634